Jeg har et lille og hyggeligt undervisningslokale på Struervej 13A, st. th. i midten af Holstebro, tæt på banegården og busstationen.
Det er et moderne teorilokale med det udstyr og tavler vi skal bruge i forbindelse med undervisningen.
Til undervisningen benytter jeg altid nyeste online undervisningsprogram, som er anbefalet af Dansk Kørelærer Union. Du får 3 måneders ubegrænset online undervisningsmaterialer og -videoer, og træning til teoriprøve.
Jeg følger dig helt op til køreprøven både på kravlegården, til teori, alle køretimerne og på glatbanen. På den måde får du en ensartet undervisning, med en kørelærer der kender dit niveau hele vejen igennem.
Før første undervisningsdag skal du huske at:
Udfylde tilsendte spørgeformular fra Drive4you. Dette skal gøres senest 2 dage før holdstart. Du modtager spørgeformularen på mail fra Kenneths Køreskole.
Til første undervisningsdag skal du medbringe:
* Pasfoto (til brug på kørekortet)
* Lægeerklæring
* Udfyldt samtykkeerklæring (sendes til dig i særskilt mail)
Du skal som minimum have 29 teorilektioner á 45 minutter.
Du kan tage teoriprøven, når du har haft alle de obligatoriske teorilektioner, 4 lektioner på manøvrebanen (kravlegården), kørt 14 kørelektioner på vejen og din kørelærer vurderer, at du er klar.
Du kan begynde kørelektioner når du er nået til de teorilektioner der handler om at køre på vejen kapitel 7 i teoribogen. Det er typisk efter 3-4 teorilektioner.
I øjeblikket koster den lovpligtige minimumsundervisning kr. 16.500,- ved Kenneths køreskole. Du kan se priserne på de forskellige pakkeløsninger på min hjemmeside.
Hvis du dumper teoriprøven, kan du tage den om. Hvis du har brug for det, vil jeg hjælpe dig med ekstra undervisning, så du føler dig sikker næste gang. Hos mig har du også online træning så du kan øve dig hjemme, i bussen eller hvor du end er og har tid du kan bruge på det. Der er ingen grænse for, hvor mange gange du kan tage teoriprøven igen.