En glatbane er en specielt designet bane, hvor køreelever får mulighed for at øve sig i at køre under forhold, der simulerer både tør og glat vej, så man kan forstå forskellen og derfor køre efter forholdene. Når man er 17 eller 18 år og aldrig har kørt bil før, kan det være svært at forstå, hvordan bilen opfører sig, når vejene til tider er tørre og til tider er glatte. Derfor er træning på en glatbane en central del af kørekortuddannelsen, da den forbereder dig på at håndtere disse udfordrende situationer sikkert.
Hvad er en glatbane?
En glatbane er en speciel bane, hvor vejbelægningen kan gøres meget glat ved hjælp af vand. Glatbanen er ofte udstyret med forhindringer, som du skal styre udenom, eller områder, hvor du skal bremse hurtigt for at undgå kollisioner.
Når du kører på en glatbane, vil du opleve:
- Hvordan bilen reagerer på glatte overflader. Du vil kunne mærke, hvordan det er sværere at styre og bremse bilen, når der er mindre vejgreb.
- At miste vejgrebet og glide. Det vil give dig en fornemmelse af, hvad der sker, når bilen skrider ud, og hvordan du kan genvinde kontrollen.
- Nødmanøvrer, som du kan bruge, hvis bilen skrider. Du lærer fx at bremse og styre korrekt for at undgå ulykker.
Hvorfor skal man lære at køre på en glatbane?
At køre på glatte veje er en helt anden oplevelse end at køre på tør asfalt. På glatbane får du mulighed for at prøve det i et kontrolleret miljø, hvor du kan øve dig på at reagere korrekt, uden at der er risiko for at komme til skade. Her er nogle af de vigtigste grunde til, at glatbanetræning er en uundgåelig del af undervisningen:
- Forberedelse på virkelige forhold: I Danmark kan vejret være uforudsigeligt, og det er ikke usædvanligt at køre i sne, is eller regn. Glatbanen forbereder dig på disse situationer, så du ved, hvordan du skal reagere, når vejen pludselig bliver glat.
- Forståelse af bremselængde: På glatbane lærer du, at bilen kræver mere plads for at bremse, når vejen er glat. Du vil opleve, hvor meget længere bremselængden bliver, hvilket er vigtigt for at undgå ulykker.
- Sikkerhedsmanøvrer: Du lærer vigtige teknikker som at bremse korrekt (nødbremsning) og styre udenom forhindringer, selv når bilen ikke har optimalt vejgreb.
- Øvelse i trygge omgivelser: På glatbanen kan du lære at kontrollere bilen under vanskelige forhold uden at være i fare. Her kan du lave fejl og lære af dem, mens du stadig er under kyndig vejledning af en instruktør.
Ved at øve dig på glatbanen bliver du mere sikker i din kørsel, når du senere støder på farlige vejforhold i den virkelige verden. Denne træning giver dig både selvtillid og tekniske færdigheder til at håndtere bilen under svære forhold, så du kan undgå potentielle farlige situationer på vejene.
Ja, det er obligatorisk, og du lærer at håndtere bilen på glatte veje.
Ja, glatførekursus er obligatorisk. Her lærer du at håndtere bilen under glatte vejrforhold. Hos Kenneths Køreskole får du praktisk erfaring med bremse- og styreteknikker under udfordrende forhold.
Det er altid en uddannet kørelærer der underviser på glatbanen. Nogle køreskoler benytter anlæg som har ansat deres egne kørelærer. Ved Kenneths køreskole underviser jeg selv på glatbanen, da jeg på det tidspunkt kender eleverne og ved hvad de kan og hvad vi skal øve lidt mere i.
Man kan komme på glatbanen (køreteknisk anlæg) efter alt teoriundervisningen er gennemført og der er kørt 14 kørelektioner med tilfredsstillende resultat samt at man kan håndtere køretøjet korrekt og sikkert.
Glatbanen (køreteknisk anlæg) er på 4 lektioner à 45 minutter. For det meste er man der 1-1,5 time mere så der også kan lægges en pause ind til lige at strække benene, spise lidt og få styr på indtrykkene. I alt vil man være der 3,5-4 timer.
Ja og nej. Der er ikke en minimumskarakter man skal have eller en test man skal bestå, men man skal kunne håndtere køretøjet på en sikker måde og vise at man forstår manøvrerne og kan gennemføre den uden at vælte for mange kegler. Det er kørelæreren der vurderer dette.
Oftest sender glatbanen en privat bus, der bringer eleverne til og fra glatbanen. Hvis der er 4 elever eller mindre der skal afsted, er det som regel kørelæreren der står for transporten.
Det kan være forskelligt fra sted til sted men glatbanen er ofte en del af prisen på den lovpligtige minimumspakke som køreskolerne tilbyder. Hvis man skal på glatbanen igen, vil dette normalt være ved ekstra betaling, da minimumspakken kun indeholder en gang på glatbane.
Nej. Kørelæreren er ikke med i bilen, men der er radiokontakt til kørelæreren så man stadig kan få hjælp og instruktion.
På glatbanen kan der være op til 6 elever samtidig men der er kun en ad gangen der kører i manøvren. For hver gang man er kommet igennem manøvren, kører man om bag i rækken og venter på at blive kaldt frem over radioen.
Det er din kørelærer der vurderer om du er klar til at gennemføre glatbanen (køreteknisk anlæg). Hvis du ikke alligevel kan gennemføre glatbanen eller du er der mod anbefaling fra din kørelærer, skal man på glatbanen endnu en gang, indtil den kan gennemfører sikkert og tilfredsstillende. Dette vil som regel være mod en ekstra betaling.
Det kommer an på hvad du træner i til dagligt med din kørelærer. Kører du med automatgear til dagligt, vil du også kunne køre på glatbanen i en bil med automatgear og det samme med manuelt gear.